Fleksibelt ansatte fra danske vikarbureauer gør hver dag en positiv forskel på danske arbejdspladser. De hjælper med at holde dampen oppe og aflaster samtidig kollegerne, når det er nødvendigt. Både i den offentlige sektor og i private virksomheder indgår vikarer som en naturlig del af personalet.   Med kåringen af Danmarks Bedste Vikar vil Vikarbureauernes Brancheforening anerkende det store arbejde, der hver dag bliver gjort af vikarer fra vikarbureauer.

 

Hvad skal der til?

De fleste vikarer løser fint de opgaver, man er ansat til at udføre, men for at komme i betragtning som ”Danmarks bedste Vikar 2016”, skal man have leveret noget ekstraordinært og gjort en positiv forskel hos virksomheden. Det kan være i form af særlige resultater, der er skabt i virksomheden, nye idéer og forslag, vikaren har bidraget med, stabilt højt og selvstændigt arbejdsniveau, hvis man er særlig vellidt hos brugervirksomhedens medarbejdere, er en ekstraordinær god kollega eller lignende. Personen behøver ikke længere at arbejde som vikar, men skal have arbejdet som vikar i 2015 eller 2016.   En særlig jury med deltagelse af Vikarbureauernes Brancheforening, Dansk Erhverv og kundevirksomheder vælger en vinder blandt de indstillede vikarer.

 

10.000 kr. til vinderen

Årets vikar vil få overrakt et kontant beløb på 10.000 kr., som man kan bruge, som man vil. For at vinde skal man indstilles af et vikarbureau og en kundevirksomhed, som vikaren har arbejdet for, i fællesskab. Vinderen bliver præsenteret på generalforsamlingen i Vikarbureauernes Brancheforening tirsdag den 15. marts 2016 i København.

 

Nomineringen

Nomineringen skal indeholde en motivation for valget samt et billede af den nominerede vikar.

 

Nomineringen sendes til:

Vikarbureauernes Brancheforening senest den 21. februar 2016 på mail: kontakt@vikarbureauernes-brancheforening.dk

 

Hvem kan indstille

Medlemmer af Vikarbureauernes Brancheforening kan indstille vikarer i fælleskab med kunden.

 

Offentliggørelse

Vinderen bliver præsenteret på generalforsamlingen i Vikarbureauernes Brancheforening tirsdag den 15. marts 2016  i København. Nominerede vikarer skal være klar til at fortælle om deres arbejde på VBs hjemmeside samt eventuelt i pressen.

 

Download og udfyld skemaet til indstilling af kandidat til Danmarks Bedste Vikar 2016
 
Hent Danmarks Bedste Vikar 2016 flyeren her!