Fra den 7. januar 2015 bliver det endnu nemmere at finde frem til gode vikarjob på gode vilkår. Det er nemlig dagen, hvor Jobzonen åbner for en helt ny jobportal kun for vikarjob.

 

Portalen hedder Vihoo.dk. Den vil samle vikarjobs fra autoriserede vikarbureauer, hvilket vil sige medlemmer af Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv og Vikarbranchen under Dansk Industri.

Ansøgere har sikkerhed for, at alle jobs på Vihoo.dk er på ordentlige vilkår, da vikarbureauer skal være autoriserede for at annoncerer på portalen. Det skal gøre det nemmere for vikarerne, at finde frem til gode vikarbureauer og gode job.

– Jeg synes, det er glædeligt, at flere vikarbureauer står sammen om dette tiltag. Det vil helt sikkert styrke bevågenheden om branchen og gøre det lettere for kandidaterne at finde frem til vikarjobbene, siger Jakob Tietge, der er sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheforening.

Vikarbureauer, der er interesserede i at annoncere på Vihoo.dk skal kontakte Jobzonen.