Aftalen mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om gradvist at afskaffe de såkaldte G-dage i dagpengesystemet vækker jubel hos Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, der nu glæder sig til at kunne skabe endnu flere beskæftigelsesmuligheder for ledige.
I dag betaler arbejdergivere dagpengene for tidligere ansattes første tre ledighedsdage (G-dage). Det sker, hvis den ansatte er medlem af en A-kasse og i øvrigt opfylde dagpengelovgivningens arbejdskrav. Der kan opkræves G-dage efter hvert afsluttet ansættelsesforhold. For vikarbureauerne har det betydet at man har risikeret, at skulle betale G-dage efter hvert enkelt afsluttet vikariat. Og så selv om vikaren senere skal ud i et nyt vikariat.
”G-dagene har reelt været en skat på skabe korttidsansættelser for ledige. Vikarbureauer, der i sagens natur ansætter ledige i kortere perioder, har været hårdt ramt af G-dage. I nogle tilfælde har det ikke kunnet betale sig at oprette vikariater, fordi det ville medføre krav om betaling af G-dage. Det har alle tabt på. Virksomhederne går glip af arbejdskraft, den ledige går glip af en beskæftigelsesmulighed og samfundet skal betale dagpenge for en periode, hvor den ledige kunne være i arbejde. Derfor er det utroligt fornuftigt og glædeligt, at man nu gradvist afskaffer G-dagene. Det vil give flere ledige chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet i tidsbegrænsede ansættelser”, siger sekretariatschef for Vikarbureauernes Brancheforening Jakob Tietge.
”Vi forventer, at vi som branche nu vil kunne skabe flere beskæftigelsesmuligheder for ledige, der har brug for at få chancen på arbejdsmarkedet. Den fulde effekt vil vi dog først se efter 2018, når den sidste af de 3 G-dage afskaffes. Derfor er vi også overbeviste om, at afskaffelsen af G-dagene ikke vil koste penge. Det vil blive opvejet af, at flere ledige kommer i korttidsbeskæftigelse, hvor de betaler skat, i stedet for at være på en overførselsindkomst”, siger Jakob Tietge.