Efter at vikarbranchen blev ramt hårdt på både beskæftigelsen og omsætningen i starten af coronaperioden, har branchen nu ikke alene vundet det tabte tilbage, men er nået et nyt rekordniveau for beskæftigelsen. Omsætningen falder dog en anelse i forhold til samme kvartal året før.

Vikarbureauerne i Danmark beskæftigede i 2. kvartal af 2022 27.062 årsværk, hvilket er det højeste niveau for beskæftigelse nogensinde i vikarbranchen for et 2. kvartal. Det repræsenterer en vækst på 1,9% sammenlignet med samme kvartal i 2021.

Udviklingen i omsætningen for vikarbureauerne er gået den modsatte vej. Den faldt med –1,8% i 2. kvartal 2022 i for forhold til samme kvartal året før til i alt 4.105 mio. kr. i 2. kvartal. Den modsatrettede udvikling kan skyldes høj priskonkurrence, eller at nogle vikarbureauernes andre forretningsområder, som f.eks. rekruttering til faste stillinger har faldende omsætning.

Vikarandelen, der er vikarbranchens andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse på arbejdsmarkedet, var i 2. kvartal af 2022 på 1,1 %. Det er rekordniveau på det danske arbejdsmarked, men fortsat betydeligt under det europæiske gennemsnit, som er på 1,4%.

Hent notat her